Tanke vandfald

Ja, jeg føler at min hjerne kun indeholder et kæmpe stort vandfald fyldt med tanker. En masse tanker jeg ikke kan få styr på. Den sidste uges tid har været hård. Rigtig hård. Der er sket en masse ting på så kort tid. Hvis bare det havde været positive ting. Men nej, det er de negative ting og tanker som den her gang fik erobret både min hjerne og mit sind. Men sådan er det vel. Man kan ikke undgå kedelige og grå perioder. Jeg vil nok også mene at de så mange endeløse triste tanker, er dukket op fordi jeg for ca. to uger siden gik fra min kæreste. Jeg vidste at det i sidste ende var bedst for os begge to. Men efterfølgende har jeg haft svært ved at håndtere situationen. Jeg har haft svært ved at være alene. Jeg følte mig jo tryg hos ham, og pludselig var jeg bare mig selv igen. Jeg elskede ham jo ubeskrivelig højt, og jeg elsker ham stadig. Men alligevel fik jeg formået at være mere bange og ked af det, end glad og tilfreds. Jeg synes at det vigtigste er, at man har ro på sig selv, at man føler sig hel, beskyttet og at man føler at den kærlighed man giver er gengældt. Jeg følte ikke noget af det, og jeg valgte derfor at gøre som jeg gjorde. Så nu må jeg prøve at finde mig selv igen.
Faktisk er jeg startet til nogle samtaler hos clairvoyant, for at se om hun kunne hjælpe mig med at få styr på alle tankerne. I starten tænkte jeg at clairvoyanter bare var nogle der troede at de kunne en masse hokus pokus og bare trak penge ud af folk, uden rigtig at have givet nogen hjælp. Men jeg gav det en chance, og jeg blev positivt overrasket! Jeg har nu været til et par samtaler hos hende. I starten må jeg indrømme at mine tårer ligeså stille listede ned af mine kinder, når hun uden jeg overhovedet havde fortalt noget, fortalte mit liv fra jeg var helt lille til her hvor jeg er nu. Det var så surrealistisk, men også spændende at opleve. - Hun har faktisk formået at hjælpe mig med at få skubbet nogle af de negative tanker væk. Så nu håber jeg at vinden snart vender, og at jeg snart kan vågne op en morgen og føle mig glad. Sådan oprigtig glad, hvor man virkelig har lyst til at hoppe ud af sengen og gå en ny dag i møde. Men alting tager sin tid og jeg må give være tålmodig.
Men en ting er sikkert, uden min dejlige familie og mine fantastiske venner og veninder, ved jeg ikke hvordan jeg skulle have kommet igennem det. De bære og løfter mig, når det hele bliver for meget for mig. De høre på alt det lort jeg sommetider formår at lukke ud. De trøster mig og beskytter mig, og de er der altid for mig. Jeg ved aldrig hvordan jeg skal kunne takke dem nok. Al min kærlighed går til dem!
Klokken er blevet mange, så jeg vil slutte af for i dag.
Godnat knus - Matilde K/Pigen på bakken.