torsdag den 27. oktober 2011

Curly hair

Jeg har i den sidste periode fået farvet mit hår en del gange, for at kunne få den blonde farve jeg længe har ønsket mig. Men det resulterede i at alle mine krøller på mystisk vis nærmest forsvandt. Men da jeg havde mange krøller ville jeg have glat hår, og nu når mine krøller nærmest var forsvundet, så ville jeg selvfølgelig gerne have dem igen. Det så latterligt. Men hvad man ikke har, vil man gerne have. Er det ikke næsten altid sådan? Nå, men da jeg så havde været i bad i morges, prøvede jeg en ny krølle skum fra Nivea som min mor havde købt for sølle 15 kr, fordi den var på tilbud. Og den fik i hvert fald skub i mine krøller, og det blev faktisk nogle fine bløde krøller! Så nu er jeg i hvert fald sikker på at de ikke var forsvundet. Juhuu. Billederne er bare lidt dårlig kvalitet, fordi de er taget med mit webcam. Men pyt med det.

xoxo Matilde K. 




taber torsdag......

Rask? Nej. Mavekramper? Ja. Hovedpine? Ja. Dårligt humør? Ja. - Hvor føler jeg mig dog ynkelig. Men helt seriøst, jeg er virkelig ved at blive sindsyg af at ligge herhjemme. Og jeg er træt af at jeg siden i tirsdags har haft konstante kramper i maven. Øv hvor er det bare ikke sjovt! Jeg burde lave på min dansk stil og læse noget AP. Men bloggen, tv'et, min seng og bare alt andet trækker lidt mere end det. Hurra for overspringhandlinger!
Glæder mig bare til at min søde kæreste kommer hjem til mig senere. Dét er da også den eneste optur ved dagen.
xoxo Matilde K.

onsdag den 26. oktober 2011

piv piv

Dagen i dag har ikke stået på andet end piveri... For nej, jeg var ikke så heldig at min mave kom iorden i løbet af natten. Har stadig ligeså mange smerter som de sidste par dage. Så jeg vil mene at jeg har lov til at pive... Og jeg kan vel kun håbe på at min mave ordner sig i løbet af natten, og hvis den ikke gør så må jeg blive hjemme igen i morgen. Det nytter alligevel ikke at forhaste sig, for så kommer det sikkert bare til at blive værre. Men tanken om alt det jeg går glip af i skolen, + det fravær som hopper på mig. Av min arm, den er ikke god.... Og jeg savner mine piger. Øv hvor er det dumt at være mig lige pt. Håber på en bedre dag i morgen. I morgen aften kommer min søde fyr i hvert fald. Han er så kærlig og omsorgsfuld. Lige hvad jeg har brug for!
xoxo Matilde K. 

tirsdag den 25. oktober 2011

av, av, av, og lidt mere av

I går havde jeg en god dag i skolen, det var dog lidt tungt med en lang skoledag, sådan lige efter ferien. Men sådan er det vel altid... Også var jeg til tandlægen, og jeg fik at vide at jeg havde fine bisser og nul huller! Så jeg undgik heldigvis ubehagelige sammenstød med boremaskine og andre af tandlægens pinefulde redskaber!
- Jeg tog hjem til min kæreste og tilbragte resten af eftermiddagen, samt aftenen og natten hos ham. Han er nu bare intet mindre end det dejligste.
Men så i dag da jeg var kommet hen på skolen, fik jeg voldsomme mavekramper... Nogen mavekramper jeg i en periode for ca. 4-5 måneder siden led meget af. Jeg var til diverse undersøgelser både hos min læge og ude på sygehuset, men ingen har kunne finde ud af hvad det præcis er der udløser de her kramper. Meget ubetryggende... Men som sagt stoppede det pludselig af sig selv efter et stykke tid, og længe har jeg ikke mærket noget til det, før i morges da kramperne dukkede op. Jeg har måtte ligge i min seng hele dagen og har måtte tage noget smertestillende for overhovedet at kunne holde det ud... Jeg troede at det var gået over, men nej. Jeg håber bare at det går over i løbet af natten, for i morgen venter en ny skoledag, efterfulgt af arbejde og dans. Men hvis det ikke er gået sin vej inden da, så må jeg vel bare gå glip af en lækker onsdag... Men man har vel altid lov til at håbe.
- Heldigvis kom min bror og søster hjem ved 2 tiden i eftermiddags, så vi fandt en masse hygge frem, lavede smoothie og satte 'The proposal' i dvd'en. Det opvejede da heldigvis mit humør en smule. Nu ligger jeg bare i min seng og kan se frem til en nat uden så meget søvn, men med en mave fuld af kramper. Hurra hvor er jeg heldig ....


xoxo Matilde K.  
Lidt lækre sager og hindbær smoothie skulle til på sådan en øv-dag

søndag den 23. oktober 2011

Så starter virkeligheden igen i morgen ...


Jeg vågnede klokken 12, og tanken om at det var sidste dag jeg kunne få lov til at vågne af mig selv, var ikke rar! Fra i morgen af, skal vækkeuret igen stilles til kl 06.30. Suk... - Nå, men da jeg vågnede snuppede jeg en hurtigt portion morgenmad også smuttede jeg ud og løb mig en tur. Det er altid så rart at få rørt sig lidt. Så har jeg ordnet et par skoleting så det er klar til i morgen hvor virkeligheden igen starter. Med sorte morgener, lange skoledage, kedelige rugbrødsmadder til frokost, og tons vis af lektier. Øv med øv på... 
Men nu må jeg bare nyde den sidste feriedag, og hvordan kan man gøre det bedre end med sofa-hygge, tæpper, nybagt franskbrød, the, og søndags filmen 'så flyt dog' alt sammen i selvskab med min kære familie. Dét er da hygge! 
Go' søndag til alle jer derude. 
xoxo. 

lørdag den 22. oktober 2011

langt ude på landet, der hvor man kan slappe af uden forstyrrelser

Jeg var så heldig at vågne op til min kærestes dejlige ansigt her til morgen. Vi vågnede sent da vi  havde været længe oppe. Vi havde en stille og rolig formiddag og eftermiddag, med dejlig morgenmad og en god lang gå tur i efterårs vejret. - Her til aften skulle jeg have været til en fødselsdag, men det kom jeg aldrig da min veninde jeg skulle have fulgtes med er blevet syg. Men det gjorde mig egentlig heller ikke noget, for jeg havde mere bare lyst til at slappe af i dag. Så jeg ringede til min farmor og spurgte om jeg ikke måtte komme hjem til hende og min farfar, da det var utrolig lang tid siden at jeg havde set dem sidst! Så min farmor kom og hentede mig også trillede vi ellers bare afsted mod bøh-landet. Jeg elsker at være hjemme hos dem. De bor langt væk, bag marker og skove. Da jeg var lille var jeg ofte på sommerferie hos dem. Det var noget af det jeg holdt aller mest af. Jeg kommer der stadig, men desværre ikke ligeså ofte. Men når jeg er der, så nyder jeg det ligeså meget som dengang. Bare at kunne være i nuet, på deres gamle gård, men gammeldags indretning, deres dejlige væsner, vores hyggelige snakke, og ikke mindst deres gamle labrador hund, som hedder Lukas. Han er rigtig gammel, han har det største hundehoved jeg til dags dato har set, også har han gråt skæg. Han er for kær. Vi fik dejlig aftensmad, og jeg fik et stort glas vand med citron skiver i. (jeg er blevet helt tosset med det. Drikker det hele tiden...) og snakket en masse om de gode gamle dage. Jeg glæder mig allerede til at komme derop igen. Jeg kan altid bare være mig selv fuldt ud. Der er ingen bekymringer, der er ro, og alting er bare som det skal være. Jeg elsker de to, af hele mit hjerte. 

xoxo. 




kær-gammel-træt-kæmpe-vuf 

torsdag den 20. oktober 2011

Happy face

Udover at jeg arbejder hver dag i min ferie, og jeg synes at ferien flyver afsted, så har jeg det sidste stykke tid faktisk været i rigtig godt humør. Det skyldes nok min dejlige familie, mine veninder og ikke mindst min kæreste. tirsdags tog jeg hjem til min kæreste om aftenen. Vi hyggede med popkorn og god film. I går var vi i det kreative hjørne, så vi malede os et billede. Det var super sjovt og ikke mindst hyggeligt. Så var vi i biografen om aftenen sammen med resten af min familie. Det var dejligt at være samlet alle sammen igen. 
Nu vil jeg smutte i seng, så jeg kan være frisk til arbejde i morgen.. suk.
Godnat derude. 
xoxo. 

... På repeat











mandag den 17. oktober 2011

Tænk at være syv år

Som i mit nedenstående indlæg skrev jeg jo som sagt, at jeg skulle til fødselsdag her til aften. Min mindste lillesøster fyldte syv år i dag. Det var hyggeligt nok. Hun var i hvert fald lykkelig over at min anden søster og jeg var med til at fejre hende, og utrolig begejstret for sine fine gaver. Vi fik dejlig mad og ikke mindst en lækker is dessert! Mens vi sad og fejrede hende her til aften, kom jeg til at tænke på hvordan det var at være syv år. Det var sørme tider. Ingen dumme bekymringer. Bare sjov og ballade. Man tog bare tingene som de kom, om man kunne nærmest bare lege sig igennem tilværelsen. Sådan husker jeg det i hvert fald. Men i den tid jeg var syv år, har jeg nok selv følt at jeg har haft mange mange bekymringer. Men det er sjovt som det ændre sig. Jeg synes at jo ældre man bliver, jo sværere bliver alle ting. Det er da ikke fair. Hvorfor kan vi ikke bare lege os igennem tilværelsen som dengang? Det havde da været skønt. 
- Her er lidt billeder fra aftenens fødselsdag. 
Sov godt derude. 
xoxo. 


 En glad fødselsdags pige, med nogle af de fine gaver
Min lille skat. 

Den ekstremt lækre is dessert. Haps!


Jeg tror vist at der er én som skal have vasket mulen,
efter sådan en omgang is. 


Afslappende søndag, hektisk mandag ..

I går var en stille og rolig dag. Det var lige hvad jeg havde brug for. Jeg besøgte min mormor og morfar, da jeg havde lovet at gøre rent for min mormor, fordi hun er syg. Så der tilbragte jeg det meste af min eftermiddag. Min kære iPhone gjorde rengøringen lidt sjovere. Eller retter sagt, musikken gjorde. Utroligt hvad musik egentlig kan gøre ved én. Det var faktisk helt hyggeligt at tulle rundt og gøre rent, med en masse god musik i ørerne. Da jeg kom hjem var jeg åbenbart blevet bidt af den rengøring. Jeg fortsatte i hvert fald på mit eget værelse. Den fik hele turen med både oprydning og rengøring. (Hvilket nok også var på tide, da mit værelse nærmest lignede første verdenskrig...) Jeg havde hele huset for mig selv, da mine søskende var hos nogle venner, og min mor og papfar også var hos et vennepar. Så en af mine aller bedste veninder kom hjem til mig. Det var super hyggeligt! Elsker at være i den piges selvskab. - Vi lavede lækker aftensmad og sluttede af med at putte under dynerne til filmen 'x-kærester' som kørte på tv2. Det var sådan en god film. Så et par gode grin fik den da formået at give os!
I dag har jeg været på arbejde. Lidt tungt da jeg jo har ferie. Men næ nej, da ikke fra arbejde. Og i den her uge når alle har ferie er der så meget at lave i butikken, da vi har en masse tilbud kørende. Men der var da én bonus i dag. - Et par solskadede Everlast bukser! Normalt koster de 400 kr, men jeg fik dem til en sølle 50'er. For vi kan ikke sælge dem når de er blevet bleget af solen. Selvom det slet ikke er særlig slemt. Det er kun lige ved syningen, og man skal altså se godt efter for at få øje på det. Og jeg vil alligevel bare bruge dem til hygge og afslapning. Så dem hapsede jeg da lige! - Om en times tid skal jeg hjem til min far for at fejre min mindste lillesøsters fødselsdag. Tager kun derop for min lillesøsters skyld. For forholdet til min far er lidt klemt for tiden. Men sådan er det jo samme tider. Det er ikke altid skide sjovt at være skilsmissebarn.... Jeg vil måske ligge lidt billeder op af fødselsdagen i løbet af i aften, og komme med et lille indlæg. 
Ellers må i alle sammen have en hyggelig aften.
xoxo.
Klar til hygge.

God mad - let at lave

De nye 'solskadede' Everlast bukser

lørdag den 15. oktober 2011

På opdagelse

Da jeg alligevel bare sad derhjemme og kukkelurede, tænkte jeg at jeg ville overraske min søde momse og mof med et lille visit. Det er altid så hyggeligt at komme på besøg hos dem. Jeg føler mig ligeså meget hjemme hos dem, som jeg gør i mit eget hus. Men det er nok fordi jeg boede hos dem fra jeg var 0 til 4 år gammel, og igen i ca. 4 måneder da jeg var 15. De har altid haft deres arme åbne. Og de har altid været der for mig, på hver deres måde. De er noget for sig, det hersker der ingen tvivl om! De er nok nogle af dem som har lagt ører til mest, har oplevet mig på både godt og ondt, de har tilgivet mig, de har beskyttet mig, de har grinet og grædt med mig, de har givet mig råd og bedst af alt har de givet mig kærlighed. Jeg ved at jeg altid kan komme til dem, ligemeget hvad det er jeg vil. Det er en fantastisk følelse. 
Jeg fik en dejlig lang snak med min mormor. Min morfar fik jeg ikke set så meget til, da han var i fuld gang med at ordne sin bil, ordne haven og ordne garagen. Der er altid gang i den mand. Og ellers fik jeg gået på lille opdagelse rundt i deres have. Egentlig bare for at plukke nogle af de fantastiske pærer som nu hænger overalt på deres pæretræ. Også spottede jeg også lige at der stadig hænger vindruer på deres vindruebusk. Mums! 

   
En lille pip hytte
 
Saftige sorte vindruer


De bedste pærer i verden. Haps!



laber type iført undertøj


I torsdags var jeg til modeshow med 3 af mine veninder fra klassen. Egentlig kom jeg ikke for at se på tøjet, for det er ikke lige min smag, men jeg kom fordi en af mine aller bedste veninder skulle gå med i modeshowet. Og hun skulle gå som en af undertøjsmodellerne! Jeg havde nok aldrig selv turdet iført undertøj. Men hun gjorde det så flot, og jeg er så stolt af hende!


Lidt sløret billede. Men pyt med det.
Min smukke Loui. 

tirsdag den 11. oktober 2011

Tuesday

I går lå jeg syg med feber og mave kramper, i dag har jeg stadig ondt i maven men det er heldigvis blevet bedre! Jeg har dog stadig valgt kun at møde ind efter 2. blok, da jeg håber på at jeg kan nå at få det godt i løbet af morgenen/formiddagen. Og hvis ikke jeg får det, så må jeg bare bide det i mig, for jeg har slet ikke tid til at være syg! Der er så meget i den her uge jeg ser frem til. Jeg har bestemt set frem til i dag. For som skrevet i et tidligere indlæg, skal jeg ud og spise med en af mine aller bedste veninder i aften. Glæder mig til at få snakket, hygget og spist en masse god mad med hende. For efter at vi startede på hver vores skole, ser vi ikke hinanden så ofte som vi har gjort. Også glæder jeg mig også bare til de kommende dage som indeholder, arbejde, en lækker dansetime, en smut til frisøren, en sød gut også er ferien jo lige om hjørnet! Ville ønske at jeg skulle tilbringe min ferie i de varme lande. Men nix, så heldig er jeg ikke... Men mon ikke at jeg nok skal få hygget mig herhjemme. Det er jeg sikker på.
God dag til jer alle.
Hugs Matilde K/Pigen på bakken.