mandag den 17. oktober 2011

Afslappende søndag, hektisk mandag ..

I går var en stille og rolig dag. Det var lige hvad jeg havde brug for. Jeg besøgte min mormor og morfar, da jeg havde lovet at gøre rent for min mormor, fordi hun er syg. Så der tilbragte jeg det meste af min eftermiddag. Min kære iPhone gjorde rengøringen lidt sjovere. Eller retter sagt, musikken gjorde. Utroligt hvad musik egentlig kan gøre ved én. Det var faktisk helt hyggeligt at tulle rundt og gøre rent, med en masse god musik i ørerne. Da jeg kom hjem var jeg åbenbart blevet bidt af den rengøring. Jeg fortsatte i hvert fald på mit eget værelse. Den fik hele turen med både oprydning og rengøring. (Hvilket nok også var på tide, da mit værelse nærmest lignede første verdenskrig...) Jeg havde hele huset for mig selv, da mine søskende var hos nogle venner, og min mor og papfar også var hos et vennepar. Så en af mine aller bedste veninder kom hjem til mig. Det var super hyggeligt! Elsker at være i den piges selvskab. - Vi lavede lækker aftensmad og sluttede af med at putte under dynerne til filmen 'x-kærester' som kørte på tv2. Det var sådan en god film. Så et par gode grin fik den da formået at give os!
I dag har jeg været på arbejde. Lidt tungt da jeg jo har ferie. Men næ nej, da ikke fra arbejde. Og i den her uge når alle har ferie er der så meget at lave i butikken, da vi har en masse tilbud kørende. Men der var da én bonus i dag. - Et par solskadede Everlast bukser! Normalt koster de 400 kr, men jeg fik dem til en sølle 50'er. For vi kan ikke sælge dem når de er blevet bleget af solen. Selvom det slet ikke er særlig slemt. Det er kun lige ved syningen, og man skal altså se godt efter for at få øje på det. Og jeg vil alligevel bare bruge dem til hygge og afslapning. Så dem hapsede jeg da lige! - Om en times tid skal jeg hjem til min far for at fejre min mindste lillesøsters fødselsdag. Tager kun derop for min lillesøsters skyld. For forholdet til min far er lidt klemt for tiden. Men sådan er det jo samme tider. Det er ikke altid skide sjovt at være skilsmissebarn.... Jeg vil måske ligge lidt billeder op af fødselsdagen i løbet af i aften, og komme med et lille indlæg. 
Ellers må i alle sammen have en hyggelig aften.
xoxo.
Klar til hygge.

God mad - let at lave

De nye 'solskadede' Everlast bukser

Ingen kommentarer:

Send en kommentar