Jeg har kigget på mig selv og hadet hvad jeg så. Jeg har grædt over hvad jeg så i spejlet. Jeg har hevet mig selv i arme, lår og mave, og rystet på hovedet af mig selv. Men jeg er blevet bedre. Jeg er blevet bedre til at acceptere hvad jeg ser. Det bliver man jo nødt til. Jeg vil ikke gå og være ked af mig selv hele mit liv. Jeg kan jo ikke gøre noget, kan jeg vel? Vi må leve med det. Alle burde elske sig selv, for vi kan alligevel ikke ændre på hvem vi er, lige meget hvor meget vi gerne vil. Så elsk hvem du er, elsk hele pakken, elsk alt hvad der hører med. Jeg prøver i hvert fald og jeg gør mit bedste. Det skal du også – ja, dig. Jeg siger ikke at det er let, det gør jeg bestemt ikke. Det er faktisk svært. I hvert fald for mig... Men prøv.