Jeg tænker for meget på andre. På andres problemer og på andres humør. Jeg vil så gerne gøre alle tilfredse og gøre alle i godt humør. Hvis jeg dog bare kunne hjælpe alle. Men det kan jeg ikke. Det er umuligt. Det trykker og stikker især meget i min mave når nogen af dem jeg har aller tættest på mig er triste. Det gør ligeså ondt på mig som det gør på dem. Gid jeg kunne gøre noget. Gid jeg bare kunne gøre en smule.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar