fredag den 30. december 2011

Happy new year

Tænk engang at år 2011 er ved at være omme. Det er helt utroligt som året er fløjet afsted. Dette år har været fyldt med både en masse godt og skidt. Jeg har i dette år fundet ud af meget mere om mig selv. Jeg er blevet bedre til at passe på mig selv, og til at vide hvad jeg har brug for. Jeg har lært af mine fejl. Jeg har dummet mig, ikke blot en gang, men flere gange. Men jeg har undskyldt og jeg har ment det. Jeg er blevet pisset på, trådt på, og folk nogle har løjet mig lige op i hovedet. De mennesker har jeg lært at sortere fra, så godt jeg nu kan. Men der har ikke mindst også været tusinde vis af gode stunder. Jeg har så mange minder fra dette år. Nogle minder man ikke kan glemme. Jeg har haft det fantastisk med mine veninder, venner, familie og kæreste. Jeg grædt, frygtet, savnet, spekuleret, lært og ikke mindst grinet og haft det skønt. Jeg er startet på en ny skole som har gjort mig stærkere. Jeg har fået nye venskaber, men samtidig også mistet. Dem savner jeg sommetider.
Dette år har lært mig at være ærlig. Ikke blot for mine medmennesker, men også for sig selv. At være tro og ærlig, kommer man langt med.
Jeg er sikker på at det nye år vil blive endnu bedre en dette. Jeg håber at det nye år vil blive spændende, udfordrende og lærrigt, med en masse smil, grin og kærlighed. Selvom at ingen af os nok kan komme udenom tårer og nedture. Men det hører med. Det gør os stærke, det må vi huske. Vi er sat på jorden for at leve, så lad os gøre det og nyde det, selvom tingene så ofte kan se uoverskueligt mørke ud. Men vinden vender altid, husk det.
Lad os nu alle sammen have en fantastisk aften i morgen med dem vi holder af, gøgl, pjat, krudt, fest og farver. Det nye år skal have den varmeste velkomst og forhåbentlig blive et af de år vi kan se tilbage på, med et kæmpe smil på læben.
Pas på jer selv kære venner.
- Matilde  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar